Konfirmasjon / ungdom

Kjærleiken er lydig(gut)

Ein konfirmant er ikkje ein stødig, varig ven,
ein kompis som er stabil ved kvart høve.
Da kan ein heller seie at ein konfirmant er ein,
som setter alt ditt tolmod  på ein prøve.

Han vaknar opp som omskapt ein ganske vanleg dag,
med feiljusterte lydar ifrå strupa.
På halsen tittar dun, skjegg og kviser opp i lag,
og gamlingane hamnar under lupa.

Og han er ikkje nådig, her vert det lyst med lykt,
og obdusert med skalpellkvasse fakta.
Nei, inga gamle sanningar får leva livet trygt,
no er det tid for opprør imot makta.

Og er du sjølv pedantisk og krev din rett, la vær!
Det drys med rot, i rom han sig igjennom.
Elles må du hugse at din musikksmak er sær.
Og hjernen hans er nesten aldri heimom.

Men innimellom er han, litt rotlaus og forsagt,
og hendene vert lange og fortapte.
Da er du den han treng, så vær open for kontakt,
men aldri meir enn poden din kan makte.
 
Ja, dagen er no komen, han er din konfirmant!
Sjølv om du nok er både teit og spydig.
Men både du og poden veit, han er din diamant.
Og kjærleiken den utstår alt, er lydig!


                                     *
 
Guttekonfirmant


Du fant fram til verden, kaos til tross
Helt perfekt til punkt og til prikke.
Vi lette – ”Ja, se du, han ligner oss!”
Men plutselig, så vi det ikke.

For likheter ser vi, men hver ny krabat,
er bare seg selv, innerst inne.
Hvert liv er et eksklusivt engangsnotat,
en skatt, som må funkle og skinne.

Og derfor var du kun gjest i vårt hjem.
Vi hjalp deg fordi du var liten.
Vi støtter deg også på livsveien frem,
og når du står fast, og er sliten.

Men nå gjelder regelen; bli den du kan,
med alle talenter, du eier!
Din ungdom skal vokse, og du bli en mann!
Men sky ikke barndommens veier!

*

Konfirmant Jente I

Før sa man at dagen vi feirer i dag, er porten til voksenlivet.
At barndommens grønne, uskyldige dal, for alltid må være et minne.
Slik måtte det være den gangen det var, behov for hver trell som var startklar.
For barn kom i rekker fra alle hjem, og det hastet med at de tok ansvar.

Deg ville vi helst ha her hjemme hos oss, og nødig sende deg lenger.
Du kom som en stjerne og strødde ditt støv. Alt kunne jenta fortrolle.
Fra du skrek ditt første velsignede skrik, du viste oss kjærlighetsleien.
Du ga oss din hånd og du førte oss fram på den beste og lyseste veien.

Du ga oss gleder som perler på rad, i hjem, barnehage og skole.
Du fylte din dag med lekser og alt som fantes av idrett og moro.
Og enda så hadde du tid nok for oss, og kom med de vakreste gaver,
små dikt og en tegning, en duft av fiol, en bukett med prestekrager. 

Nå er du en kvinne, og drømmen er stor, den vokste i deg hele tiden.
Vi kjenner små glimt av den drømmen, men vi, skal ikke styre den lenger.
For jenta skal vokse, og vi gi slipp, om oppgaven vår skal ha mening.
Vi rydda en grunn, så barnet vårt fikk, et ståsted for selvstendig trening.

Så ønsker vi deg alt godt på din vei, du vet vi er ikke langt borte.
Men veier og venner er egne valg. Foreldre, dem velger man ikke.
Så håper vi kjære du velger en vei som gir deg litt motvind i gleden.
For motstand og stigning fører oss opp, og herder fram likeste veden.


                                               *



Konfirmant Jente II

Så fort gjekk åra, som lette fotsteg.
Så glad var songen du song vår skatt.
Du ga oss dagar på livsens solveg,
du var vår stjerne kvar mørke natt.

Og det er vi som skal vera takksam.
Du ga oss leiken vi hadde glømt.
Og stive musklar og stive program,
vart trylla bort. Og vår sorg vart tømt.
 
I dag er dagen da du skal stanse.
Ei lita kvile før neste steg.
Vi voner at du kan dette sanse;
at vi la kjærleiken vår, i deg. 

Ha takk da dotter for rike gåver!
Ha takk for lott, og for gråt på kinn.
Ja det er kjærleikens glade slavar,
som vinkar tappert, i ukjent vind.


                            *


Ingen kommentarer :

Legg inn en kommentar